Fem fejl i interviewforberedelsen og sådan undgår du dem

Den mest almindelige fejl, jeg ser hos kursister, er at møde op med en general viden om gæsten. Du har læst en kort præsentation, set et par billeder og tror, du er klar. Så bruger du de første ti minutter på at spørge om ting, der står på hjemmesiden, og din gæst mærker hurtigt, at du ikke er kommet for at lytte.

Research handler ikke om at samle mest muligt, men om at finde de tre eller fire steder, hvor der er noget at grave i. Det kan være et værk, en beslutning, en modsigelse eller et valg, som gæsten selv har truffet. Når du kender de steder, kan du stille spørgsmål, som gæsten ikke har besvaret tyve gange før.

I arbejdsarket til forløbet har du en kolonne til det, du ved, og en til det, du endnu ikke forstår. Den anden kolonne er din egentlige spørgeliste. Hold den kort, og skriv hver gang, hvorfor du vil vide det.

• Find tre steder i gæstens arbejde, hvor du er nysgerrig
• Skriv, hvad du ved, og hvad du ikke forstår
• Læs mindst ét tidligere interview og undgå dets spørgsmål

Lukkede spørgsmål føles trygge, fordi de er korte og præcise. Problemet er, at de giver dig et ord og ikke en historie. Spørger du, om gæsten var nervøs før premieren, får du et ja, og så står du med næste spørgsmål i hånden og en samtale, der er gået i stå.

Prøv i stedet at begynde med hvordan, hvad og fortæl mig om. Hvordan mærkede du, at forestillingen ikke fungerede? Hvad gjorde du i ugen før? De spørgsmål inviterer til scener, og scener er det, en kulturtekst lever af.

Det betyder ikke, at alle lukkede spørgsmål er forkerte. Et enkelt, præcist ja eller nej kan være nyttigt, når du skal have noget bekræftet. Men lad dem være værktøj til sidst i en passage og ikke måden, du åbner den på. Øv dig ved at omskrive din liste, så hvert spørgsmål begynder med et åbent ord.

• Omskriv hvert ja/nej-spørgsmål til et hvordan eller hvad
• Bed om en konkret situation frem for en vurdering

Når man er forberedt, er det fristende at gå listen igennem punkt for punkt. Gæsten siger noget uventet, men du er allerede ved næste linje. Bagefter opdager du, at det interessanteste var det, du lod passere.

Lytning er en teknik, ikke en egenskab. Du kan træne den ved at notere nøgleord undervejs og markere de steder, hvor gæsten bliver tøvende, ændrer tempo eller bruger et usædvanligt ord. Det er dér, opfølgningen hører hjemme.

Jeg beder ofte kursister om at lægge listen ned i et par minutter og kun stille opfølgende spørgsmål. Det føles utrygt første gang, men resultatet er næsten altid bedre end det planlagte. Listen er en sikkerhedsline, ikke et manuskript. Du må gerne springe over, og du må gerne vende tilbage til noget senere.

• Noter nøgleord, ikke hele sætninger
• Mærk de steder, hvor gæsten tøver eller smiler

Det lyder måske sådan: Hvordan kom du til keramikken, og hvad betyder det for dig i dag? Gæsten vælger det spørgsmål, der er nemmest, og det andet forsvinder. Bagefter kan det være svært at huske, hvad der egentlig blev besvaret.

Stil ét spørgsmål ad gangen, og vent. Pausen efter et svar er ofte det, der får gæsten til at tilføje den ene sætning, du ikke havde regnet med. Mange begyndere fylder stilheden ud af høflighed og mister netop den sætning.

Når du skriver dine spørgsmål ned, så læs dem højt og tæl spørgetegn og og-ord. Findes der to ideer i samme sætning, så del den. Det gør også din senere transskription lettere, fordi svar og spørgsmål passer sammen.

• Ét spørgsmål, så pause
• Del enhver sætning, der indeholder et og

En mindre synlig fejl ligger før samtalen: at gæsten ikke ved, hvad interviewet skal bruges til, hvor længe det varer, og om han eller hun kan læse citater igennem. Uklarhed skaber enten forsigtighed eller bagefter irritation, og begge dele skader tilliden.

Skriv en kort aftale i en mail, før I mødes. Fortæl, hvad teksten handler om, hvor den skal stå, hvor lang tid du skal bruge, og hvordan du håndterer citater. Respekt for kilder er ikke en pynteværdi, men en praktisk forudsætning for, at nogen vil tale åbent med dig.

Optag kun, hvis gæsten ved det og har sagt ja. Tag også noter, fordi teknik kan svigte, og fordi dine noter viser, hvad du selv hæftede dig ved. Efter samtalen kan du sende et par spørgsmål til afklaring, hvis noget skal stå helt præcist.

• Send aftalen skriftligt på forhånd
• Spørg om lov til optagelse, og tag noter alligevel

Arbejdsarket i forløbet samler de fem punkter i en rækkefølge, du kan følge før hvert interview. Først research og de steder, hvor du er nysgerrig. Så spørgsmål i tre grupper: åbning, kerne og afslutning. Til sidst en linje til rammerne og en til de opfølgninger, du vil lytte efter.

Brug det som en kontrolliste, ikke som en tvangstrøje. Efter interviewet kan du udfylde bagsiden: hvilke spørgsmål gav scener, hvor mistede jeg tråden, og hvad ville jeg gøre anderledes. Den slags notater gør dig bedre fra gang til gang.

I et rolig efterårstempo er det et godt tidspunkt at øve på en person, du kender, før du går til en, du ikke kender. Ti minutters samtale med en nabo eller en kollega og en gennemlytning bagefter viser tydeligt, hvor din forberedelse holder, og hvor den skal strammes.

• Inddel spørgsmål i åbning, kerne og afslutning
• Udfyld bagsiden af arket efter hvert interview
• Øv først på en person, du kender