Kildekritik forklaret: hvad betyder det at have en kilde i to led?

På redaktioner hører man ofte, at en oplysning skal stå på to ben. Det kaldes at have den i to led: en påstand er først brugbar, når den kan bekræftes af en anden kilde, som ikke har hørt den fra den første. Reglen lyder simpel, men den bliver ofte misforstået.

Jeg underviser i interviewteknik, og jeg møder reglen hos kursister, der netop har siddet over for en spændende person. Når en kunstner fortæller, at et udstillingssted åbnede i et bestemt år, føles det sikkert, fordi svaret kom med overbevisning. Men overbevisning er ikke dokumentation.

Reglen er ikke et mistillidsvotum mod den, du taler med. Den beskytter både dig og din kilde, fordi en fejl, der bliver trykt, hænger ved længe efter, at ingen kan huske, hvem der sagde hvad. To led gør teksten holdbar.

• Ét led er en påstand, to uafhængige led er et grundlag
• Uafhængig betyder, at kilderne ikke citerer hinanden
• Reglen gælder tal, årstal, navne og betegnelser

Det er fristende at tælle kilder. Tre hjemmesider siger det samme, altså er det rigtigt. Men hvis alle tre har kopieret den samme pressemeddelelse, har du stadig kun ét led, blot med tre adresser.

Derfor spørger jeg altid kursisterne: hvor stammer oplysningen oprindeligt fra? Følg den tilbage til dens første kilde. Det kan være et arkiv, et regnskab, et programhæfte eller et øjenvidne. Når du har fundet frem dertil, ved du, hvad du står på.

Under interviews kan du bruge samme tankegang. Hvis en person fortæller om en begivenhed, hun selv deltog i, er hun et førstehåndsled. Fortæller hun om noget, hun har hørt, er hun et andenhåndsled, og så skal du finde nogen, der var der.

• Spørg: hvem vidste det først?
• Pressemeddelelser og kopier tæller som ét led

Reglen starter allerede i forberedelsen. Skriv de oplysninger op, som dit interview kommer til at bygge på, og marker, hvilke du allerede kan bekræfte. Resten tager du med som spørgsmål, ikke som fakta, du præsenterer for din samtalepartner.

I selve samtalen kan du stille opfølgende spørgsmål, der peger mod dokumentation: Hvor kan jeg læse mere om det? Hvem andre var med? Det lyder nysgerrigt og ikke mistænksomt, og det giver dig spor til det andet led.

Efter samtalen sorterer du dine noter i tre bunker: det du har to led på, det du har ét led på, og det der kun er mening. Meninger må gerne stå i teksten, men de skal stå som meninger og være tydeligt tilskrevet den, der har dem.

• Forbered en liste over det, der skal bekræftes
• Spørg efter dokumenter og vidner under samtalen
• Sorter noterne i tre bunker bagefter

Nogle gange findes der intet andet led. Et enkeltstående vidne fortæller om en hændelse, og der er ingen papirer. Så er valget ikke mellem at bruge eller droppe oplysningen, men mellem at formulere sig ærligt eller lade være.

Du kan skrive, at oplysningen stammer fra én person, og at du ikke har kunnet bekræfte den andetsteds. Det er en fuldt ud acceptabel formulering, hvis den er vigtig for historien. Læseren får at vide, hvor sikker grunden er.

Det værste er at glatte usikkerheden ud. En sætning med overbevisende tone, der hviler på et enkelt svar, ser ud som fakta og er det ikke. Tonen i teksten skal passe til dokumentationen bag den, ikke til din egen begejstring for historien.

• Skriv tydeligt, hvem der siger hvad
• Undgå at gøre en enkelt påstand til en kendsgerning

Tag en tekst, du selv har skrevet for nylig, og understreg tre påstande, som du ikke selv har oplevet: et årstal, et tal og en betegnelse. Skriv ud for hver, hvad dit første led er, og find et andet, der ikke er afhængigt af det første.

Brug en halv time på det. Du vil sandsynligvis opdage, at mindst én af dem hvilede på en enkelt, uprøvet kilde. Det er ikke et nederlag, det er netop det, øvelsen er til for, og det er sådan, vanen opstår.

I kursusforløbet om kildearbejde og faktatjek går vi videre med arbejdsark, hvor du dokumenterer citater og registrerer, hvor hver oplysning kommer fra. Sofie Lindholm gennemgår metoden i et roligt tempo, så den bliver en fast del af din skriveproces.

• Understreg tre påstande, du ikke selv har oplevet
• Notér første og andet led ud for hver

Mange tænker, at to led er en luksus for dem med god tid. Jeg oplever det modsatte: den, der har travlt, har mest brug for en fast regel, fordi fejl opstår, når man springer over, hvor man plejer at kontrollere.

En fast vane tager få minutter pr. oplysning, når du er trænet. Det handler om at vide på forhånd, hvilke dele af teksten der bærer vægt, og kun bruge tiden dér.

Når du på den måde har styr på dit grundlag, bliver du også mere afslappet i selve skrivningen. Du ved, hvad du kan stå ved, og hvad du må formulere forsigtigt. Det mærkes i sproget, og læseren kan fornemme det.