Otte spørgsmål at stille dig selv, før du booker interviewet

Før du skriver til din kilde, skal du kunne sige i én sætning, hvad interviewet skal give din tekst. Er det et citat til en reportage, en hel profil eller baggrund til en anmeldelse? Svaret bestemmer, hvor lang tid du har brug for, hvor personligt du kan tillade dig at spørge, og hvilke emner du kan lade ligge.

Mange begyndere ringer med en vag nysgerrighed og håber, at samtalen finder sin egen retning. Det går sjældent godt. Skriv i stedet en kort arbejdsformulering ned, for eksempel: jeg vil forstå, hvorfor udstillingen blev bygget om, og hvad det betød for de medvirkende. Formuleringen kan ændre sig undervejs, men den giver dig noget at vende tilbage til, når samtalen glider.

Brug også et øjeblik på at overveje, om en samtale overhovedet er den rigtige metode. Nogle oplysninger står i programmer, årsrapporter eller tidligere tekster, og dem skal du finde selv. Interviewtiden er dyrebar for både dig og din kilde.

• Formuler formålet i én sætning
• Afgør, hvad du allerede kan finde selv
• Vælg, om du skal bruge citater, baggrund eller begge dele

Research handler ikke om at vide alt, men om at kunne forstå svarene, når de kommer. Når du kender personens tidligere arbejde, bemærker du, når noget er nyt, eller når en forklaring afviger fra det, der er skrevet før. Det er her gode opfølgende spørgsmål opstår.

Læs mindst to eller tre ældre tekster om emnet, og læg mærke til, hvilke spørgsmål der hele tiden bliver stillet. De skal du som regel undgå eller stille på en ny måde. Notér også datoer, titler og navne, så du ikke bruger tid på fakta, der kan slås op, mens du sidder med optageren tændt.

En enkel prøve er at forklare for dig selv i tre sætninger, hvem personen er, og hvad vedkommende har lavet. Kan du ikke det, mangler du stadig et trin. Vi arbejder med præcis denne øvelse i et af arbejdsarkene på forløbet.

• Læs ældre tekster og find de gentagne spørgsmål
• Notér navne, titler og årstal på forhånd
• Forklar personen i tre sætninger

Gennemgå dine spørgsmål én ad gangen og se, om de kan besvares med ja eller nej. Et spørgsmål som var det ikke svært at skifte retning midt i projektet lukker samtalen. Prøv i stedet: hvad skete der, da du skiftede retning? Så får du en fortælling og ikke en bekræftelse.

Pas også på spørgsmål, der indeholder dit eget svar. Når du spørger, om stykket ikke var en reaktion på tidens tempo, lægger du ordene i munden på din kilde. Det kan give et flot citat, men det er ikke kildens eget, og det er uretfærdigt over for dem, der læser.

Skriv ikke flere spørgsmål, end du kan nå. Otte til ti gode spørgsmål er rigeligt til en samtale på en time, og de bedste svar kommer ofte fra det, du spørger om bagefter.

• Omskriv ja/nej-spørgsmål til hvordan og hvad
• Fjern spørgsmål, der indeholder dit eget svar
• Hold dig til otte til ti spørgsmål

Opfølgning er det håndværk, der adskiller et interview fra en spørgeliste. Planlæg nogle enkle greb på forhånd: bed om et eksempel, bed om en scene, eller spørg, hvad der skete lige før og lige efter. Det er små bevægelser, men de trækker svar frem, du kan bruge i en tekst.

Lær også at tåle stilhed. Mange stiller næste spørgsmål, så snart kilden holder pause, og afbryder dermed den tanke, der var på vej. Tæl langsomt til fem i stedet. Ofte kommer det vigtigste sidst.

Notér undervejs de ord, kilden selv bruger, og vend tilbage til dem. Hvis personen siger, at forløbet var en prøvelse, så spørg, hvad ordet dækker. Du viser dermed, at du lytter, og du får en præcis formulering fra kilden frem for din egen tolkning.

• Bed om et eksempel eller en konkret scene
• Tæl til fem, før du taler igen
• Genbrug kildens egne ord i opfølgningen

Tjek, at du har aftalt tid, sted og varighed, og at personen ved, hvad samtalen skal bruges til. Fortæl, om det er en reportage, en portrætartikel eller noget helt tredje, og hvor teksten bliver offentliggjort. Det er en grundlæggende respekt for kilden, og det forebygger misforståelser senere.

Afklar, om du må optage, og test dit udstyr dagen før. Tag en reserve med, enten ekstra batterier eller en telefon, der også kan optage. Mange gode samtaler er gået tabt på grund af et fuldt lager eller en tom batterimåler.

Aftal også, hvad der sker efter interviewet. Skal kilden se citater før udgivelse? Det er ikke noget, du er forpligtet til, men du skal sige klart, hvad du tilbyder, så der ikke opstår forventninger, du ikke kan opfylde.

• Fortæl formål og udgivelsessted
• Spørg om tilladelse til optagelse
• Test udstyr og medbring en reserve

Gå listen igennem og svar ærligt. Kan du sige formålet i én sætning? Har du læst nok til at genkende nyt? Er spørgsmålene åbne, og har du planlagt opfølgning? Er aftalerne på plads? Hvis du kan svare ja til dem alle, er du i god stand til at gå i gang.

Er der to eller tre nej, så udskyd samtalen hellere en dag eller to. Det koster sjældent noget, og en forberedt samtale giver mere materiale end en forhastet. Brug tiden på det svageste punkt, ofte research eller spørgsmålenes åbenhed.

Gem listen og brug den igen næste gang. Efter nogle interviews kender du dine egne faldgruber, og du kan tilføje punkter, der passer til din måde at arbejde på. Arbejdsarkene i forløbet er bygget til netop den slags løbende justering.