Portrætter og profiltekster: de spørgsmål, du oftest stiller os

Det første spørgsmål er næsten altid, om man skal have skrevet for et medie før. Svaret er nej. Du skal kunne formulere dig i sammenhængende tekst og have lyst til at lytte til et andet menneske. Resten øver vi i modulet om portrætter og profiltekster, hvor du skriver et portræt af en kunstner eller en kulturaktør.

Mange begyndere tror, at et portræt kræver et stort navn. Det gør det ikke. Et godt portræt kan handle om en keramiker i nabobyen, en korleder eller en person, der driver et lille galleri. Det vigtige er, at du kan få adgang til en samtale, og at personen vil medvirke.

Her i efteråret begynder mange at lede efter et projekt, der kan holde hele vinteren. Et portræt egner sig godt, fordi du selv bestemmer tempoet og kan arbejde i etaper.

• Du behøver ingen journalistisk erfaring
• Du skal have adgang til én person, der vil tale med dig
• Du skal kunne afsætte tid til både samtale og redigering

Det spørger flest om, og svaret afhænger af formålet. På forløbet arbejder vi typisk med en tekst, der er lang nok til at have en begyndelse, en udvikling og en afslutning, men kort nok til, at du kan redigere den grundigt. Længden er et redskab, ikke et mål i sig selv.

En fejl, jeg ser ofte, er at fylde teksten med alt, man har fået at vide. Et portræt bliver stærkere, når du vælger. Hvis du har en times optagelse, ender kun en lille del i teksten, og resten er stadig nyttig, fordi den gav dig forståelse for personen.

Jeg anbefaler, at du først beslutter, hvad portrættet skal sige om personen i én sætning. Derefter vælger du kun de scener og citater, der understøtter netop den sætning. Alt andet kan lægges til side uden skam.

Det er et af de mest diskuterede spørgsmål, og der findes ikke ét svar for alle sammenhænge. På forløbet lærer du at skelne mellem to ting: at lade personen rette faktuelle fejl og at lade personen styre fortolkningen. Det første er god skik, det andet fjerner din uafhængighed som skribent.

En praktisk løsning er at aftale det på forhånd. Fortæl personen, at du gerne vil læse citater og faktuelle oplysninger op eller sende dem til kontrol, men at du selv står for vinkel og formuleringer. De fleste accepterer det, når du siger det roligt og tydeligt fra starten.

Respekt for kilder er en af vores grundværdier, og den kommer til udtryk her: du er ærlig om processen, og du gengiver det, personen faktisk har sagt.

• Aftal spillereglerne før samtalen, ikke bagefter
• Send citater til kontrol, hvis det er aftalt
• Behold selv ansvaret for vinkel og tone

Mange frygter, at retfærdig gengivelse betyder ukritisk ros. Det gør det ikke. Retfærdighed handler om, at læseren kan genkende personen, hvis denne læser teksten, også de sider der ikke er smigrende. Et portræt kan godt rumme tvivl, modsætninger og skuffelser, hvis de er dokumenteret.

Tonen er det sted, hvor det oftest går skævt. Adjektiver som genial, banebrydende eller ildsjæl lyder som et skudsmål og fortæller læseren intet. Vis i stedet, hvad personen gør: hvordan hænderne arbejder, hvad der står på værkstedets væg, hvad vedkommende svarer, når du stiller et ubekvemt spørgsmål.

Vi øver det med korte skriveøvelser, hvor du omskriver en dom til en iagttagelse. Det er et lille håndværk, men det forandrer teksten markant.

Realistisk set forlader du modulet med en færdig, redigeret profiltekst og en arbejdsmetode, du kan bruge igen. Du har prøvet at forberede en samtale, strukturere materialet og få feedback på et udkast. Det er de færdigheder, der bærer videre til andre tekster.

Du får ikke en garanti for udgivelse eller et job. Vi lover ikke adgang til bestemte personer og arrangerer ingen eksklusive interviews. Portrættet skriver du om en person, du selv finder, og som har sagt ja til at medvirke.

Det er med vilje. Vi underviser i metode og håndværk, ikke i genveje. Når du har fuldført øvelserne, ved du, hvordan en tekst som denne bygges, og du kan vurdere din egen tekst mere nøgternt.

• En færdig profiltekst med feedback
• Arbejdsark til forberedelse og struktur
• Ingen løfter om udgivelse eller ansættelse

Start småt. Find en person, du har en naturlig adgang til, og skriv til vedkommende med en kort og ærlig forklaring på, hvad teksten skal bruges til. Nævn, at du er i gang med et kursus, og at teksten er en øvelse. Det skaber tillid og undgår misforståelser om, hvem du repræsenterer.

Forbered dig derefter på samtalen med research og et par åbne spørgsmål. Det er her, mit eget fagområde kommer ind: god forberedelse gør, at du kan lytte i stedet for at lede efter næste spørgsmål. Når du lytter, dukker de gode detaljer op af sig selv.

Skriv et groft udkast hurtigt, mens samtalen er frisk, og lad det hvile et par dage. I den sene efterårstid er der ofte ro til netop den slags arbejde.